Velkommen

Velkommen til FURisk fodpleje og velvære

Nu kan du får plejet dine fødder både på Fur og i Breum (se også her)

Jeg holder af fødder – alle slags – dine og mine…

Holder du af dine fødder? Tænker du på, at dine fødder skal bære dig gennem hele livet?

Hvordan behandler du dem – dine fødder?
Klipper du neglene i tide, fjerner du den hårde hud, går du i fodtøj der passer til foden uden at klemme, være for højt, for smalt eller for kort?
Bliver dine fødder smurt, passet og plejet dagligt, hver uge eller bare hver måned?

Jeg elsker fødder, synes de er smukke og jeg er taknemmelig for, at de vil bære dig og mig i vores liv. Derfor vil jeg gerne hjælpe dig med at passe dine fødder – klippe negle, fjerne hård hud, ligtorne og hvad du ellers må have af små eller store udfordringer med dine fødder. Efter behandling og pleje af dine fødder, giver jeg dig en behagelig let fodmassage.
Passede fødder giver velvære i resten af kroppen og er vigtig for din kropsholdning og funktion af knæ, hofter, ryg og nakke.

Går du skævt på dine fødder, forplanter det sig op gennem resten af kroppen.
Går du skævt på dine fødder, går du skævt i livet…

Kom og få fodbad, fodbehandling, dejlig fodmassage og råd og vejledning omkring dine fødder.

Se priser og info her

Se Sidste Nyt her

Persondataforordningen GDPR

Jeg passer på dine personlige data -se her – derfor skal du ifølge europæisk lovgivning underskrive samtykkeerklæring, når du modtager behandling hos mig.

SADF

Jeg er Lægeeksamineret Fodplejer og medlem af vores brancheforening SADF – Din sikkerhed for professionel fodpleje.

Brancheforeningen SADF skriver om medlemmerne:

“Kvalificeret og professionel fodpleje er et vigtigt valg for den enkelte.
Når det gælder forebyggende pleje af fødder, og ikke mindst når der er tale om behandling af konkret sundheds- og helbredsmæssig karakter, er det derfor vigtigt,
at valget falder på en SADF-fodplejer, der har fagligheden til at tage professionelt hånd om fødderne.

Professionelt uddannede SADF-fodplejere
SADFs medlemmer har en grundig faglig uddannelse som fodplejere bag sig. Uddannelsen, hvor pensum er sammensat af SADF sikrer, at SADF-fodplejerne har den rette viden og de faglige kompetencer til at udføre flere typer af behandlinger. Det er alt fra hårdhudsdannelse, ligtorne, nedgroede- og fortykkede negle til mykotiske lidelser, som fod- og neglesvamp. SADF-fodplejere kan udføre fodpleje og behandle borgere med for eksempel gigt, diabetes og kredsløbsproblemer.

SADF er dit kvalitetsstempel
Medlemskabet af SADF er et kvalitetsstempel, hvor fodplejeren lever op til både faglig uddannelse og høj kvalitet i behandlingerne. Det er derfor et udtryk for, at kunderne trygt kan lægge deres fødder i hænderne på SADF-fodplejeren og have tillid til at få kompetent behandling.

Alle SADF-fodplejere er dækket af vores kollektive behandleransvarsforsikring, som er den enkelte borgers tryghedsgaranti.”

Se mere på SADF s hjemmeside: www.danskefodplejere.dk